DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN
FOR HUSDYRGENETISKE
RESSOURCER og INTERLAKENDEKLARATIONEN

Kommissionen for Genetiske Ressourcer for Fødevarer og Landbrug

DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN
FOR HUSDYRGENETISKE RESSOURCER
og INTERLAKEN–DEKLARATIONEN

vedtaget af den
Internationale Tekniske Konference
om Husdyrgenetiske Ressourcer
Interlaken, Schweiz, den 3.-7. september 2007

full PDF
- 633 Kb

DE FORENEDE NATIONERS FØDEVARE- OG LANDBRUGSORGANISATION (FAO)
Rom, 2007



ABSTRACT

Bæredygtig anvendelse, udvikling og bevaring af verdens husdyrgenetiske ressourcer er af afgørende betydning for landbruget, fødevareproduktionen, udviklingen af landdistrikter og miljøet. I erkendelse af behovet for fastlæggelse af effektive rammer for forvaltningen af disse ressourcer og for imødegåelse af truslen om udryddelse af genetisk mangfoldighed mødtes 109 lande i september 2007 på den første Internationale Tekniske Konference om Husdyrgenetiske Ressourcer i Interlaken, Schweiz. Konferencen vedtog Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer, som omfatter 23 strategiske prioriteringer for handling til fremme af sund forvaltning af disse vitale ressourcer.

Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer er resultatet af de enkelte landes proces for rapportering, analyse og debat, som ligeledes udmøntede sig i udarbejdelsen af Tilstandsrapporten om Verdens Husdyrgenetiske Ressourcer, som er den første samlede globale vurdering af husdyrgenetisk mangfoldighed og forvaltningen deraf.

Konferencen vedtog endvidere Interlaken-Deklarationen om Husdyrgenetiske Ressourcer, der bekræfter landenes forpligtelse til at gennemføre Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer og sikre, at verdens husdyrs biodiversitet udnyttes til at fremme global fødevaresikkerhed og fortsat er tilgængelig for fremtidige generationer.



Published by arrangement with the Food and Agriculture Organization of the United Nations by
Danish Committee for the Management of Farm Animal Resources
The Danish Plant Directorate
Ministry of Food, Agriculture and Fisheries
Udgivet i henhold til aftale med De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugs–organisation (FAO) af
Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr
Plantedirektoratet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Rom, 2007

Denne publikation er oprindelig udgivet af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen Global Plan of Action for Animal Genetic Resources and the Interlaken Declaration. De i denne publikation anvendte betegnelser og det heri præsenterede materiale er på ingen måde et udtryk for FAO’s holdning eller synspunkt vedrørende retsstillingen for et land, et territorium, en by eller et område eller for myndighederne i et land, et territorium, en by eller et område eller vedrørende fastlæggelsen af disses grænser. Betegnelserne ’industrilande’ og ’udviklingslande’ er anvendt af hensyn til de udarbejdede statistikker og er ikke nødvendigvis et udtryk for en stillingtagen til det trin, som et bestemt land, territorium eller område har nået i udviklingsprocessen. Copublisher er ansvarlig for oversættelsen af teksten til dansk, og FAO påtager sig ikke ansvar for oversættelsens nøjagtighed.
© FAO (2007) Engelsk udgave
© Plantedirektoratet (2008) Dansk udgave
ISBN-nr. 978-87-7083-275-5